Italien - onsdag den 09. april 2014

Valpolciella – og jagten på god Amarone

Tilbage

Så er kursen sat mod Danmark igen. Men tro ikke, at det er en direkte tur hjem!

Først vil vi besøge en vinbonde i Valpolciella området. Vi har for nylig været til vinsmagning på Bankdata med Liber Vin (fra Randerskanten). Ejeren Lene har 10 års jubilæum og hun har medbragt nogle vine fra en vinbonde i Valpolciella distriktet. Vinene smagte fint og vi er blevet enige om, at aflægge vinbonden et besøg, nu vi er i nærheden.

Så efter morgenbadet og en gang frisk morgenbrød fra supermarkedet på campingpladsen, gør vi os færdig og får tanket vand af og på camperen – og så er der afgang fra Venedig området igen. GPS’en har fået besked på, at vi ikke vil betalt for at bruge motorvejene – mest fordi, at vi så ikke får set så meget. Så den sætter en kurs, der virker en anelse kunstig, men den får lov at bestemme. Så i løbet af formiddagen sendes vi nord op og væk fra Lido området, tilbage mod Venedig – dog langs kysten – og da vi er tæt på Venedig, slår vi et sving mod vest. Her havner vi hurtigt i en trafikprop og det er let at se, at det ikke er et sted, hvor man normalt holder i kø. Italienerne stiger ud af bilerne, for at se, hvad der sker. Og når de ser den lange bilkø, slår de ud med armene og drejer måske ned af den første vej, for at undgå køen. Det viser sig, at det er et trafikuheld, så der går næsten en time med, at komme igennem køen.

Vi fortsætter og gør et stop først på eftermiddagen i en lille by med et stort indkøbscenter – med mange tomme butikker. Men et stort supermarked og et lille pizzaria, hvor vi for første gang på turen har held til at få adgang til noget WIFI. Så kan der lige blive plads til en lille hilsen hjem til kontoret…

Så går turen forbi Verona og vores vinbonde bor åbenbart i de forreste bjerge mod Alperne. Vi kører op af nogle stejle og meget smalle veje og holder pludselig et sted, som godt kunne være en vinbondes ejendom. Jeg står ud af bilen, for at kigge mig lidt om. Der står en mand på en stige ved siden af vejen. Han er ved at klippe træer. Han kalder på en gammel kone, der åbenbart skal sørge for, at vi får smagt på lidt vin.

Vi bliver dirigeret op til en lille cantina, et enkelt værelse med et langt bord – og hele vinbondens repetoire af vine på bordet. Så kan vi ellers få lov til at smage på sagerne. Men vi har jo netop været til en smagning med flere af bondens vine, så vi ved godt, hvad vi vil have. Ripasso og Amarone… Dem smager vi og vi køber en kasse af hver.

Desværre kan den gamle dame ikke tale andet end italiensk. Jeg ville ellers gerne snakke med hende om Lens fra Liber Vin og hendes 10 års jubilæum. Jeg havde en tanke om, at få en hilsen med fra vinbonden til Lene. Men det må jeg opgive. Jeg har heller ikke indtryk af, at manden i træet kunne andre sprog, så vi opgiver en hilsen til Lene…

Vi havde egentlig talt om at spørge, om vi kan overnatte hos vinbonden Boscaini Carlo, men da vi ikke kan komme i snak med dem, opgiver vi at spørge. I stedet vælger vi at jagte en anden vinfabrikant i området. Vi er blevet udstyret med et kort over nogle af vinområdet omkring Garda søen og i området mellem Valpolciella og Bardolino finder vi Montezovo. Det viser sig, at være et noget større foretagende. Selv om GPS’en ikke lige rammer i plet første gang, finder vi frem til vinhuset. Der er en meget flot indrettet vinshop med dæmpet musik og masser af træ overalt. Hele bygningen er af træ og det giver en dejlig atmosfære med dæmpet lys og stille musik. Lidt i kontrast til den ældre kone fra Boscaini Carlos hacienda.

Vi går atter efter Ripasso og Amarone vinene – og vi ender med at købe en kasse Amarone mere. Så er vinbudgettet vist også brugt… De Amarone vine, vi har købt, har ligget i omegnen 150 – 180 kr. Det er altså billigt for en ordentlig Amarone. ”Jamen jeg kan da få en Amarone for 100 kr. i Fakta”, er der nok nogen, der siger. Jamen så drik da det rævepis, hvis du har lyst. Mit liv er for kort til en Amarone-kopi. Amarone er en speciel vin, fordi den laves af meget tørrede druer. Så der går en del flere druer til. En god (ægte) Amarone koster altså hurtigt på den anden side af 200 kr. i Danmark.

Heller ikke hos Montezovo virker det til, at vi bare lige kan parkere for natten, så vi sætter næsen mod nord og tager den direkte ej mod nord. Ikke langs Garda søen. Det må blive en anden gang. Men via en betalingsfri vej, der løber langs med betalingsmotorvejen (autostradaen, som de kalder den i Italien).

Vi sætter kursen mod Trento og undervejs beslutter vi os for at prøve en liste med over 10.000 overnatningspladser for campere, som jeg har fundet på nettet. Det er egentlig en liste, beregnet til at hælde ind i sin navigator, men det har jeg ikke haft tid til. Men det er også en læsbar tekstfil med GPS koordineringspunkter og vejnavn/bynavn. Så det er blot at finde postnummeret til den by, vi vil bo i – og så knaste det ind i GPS’en. Mens de sidste solstråler anes over bjergene, kører vi ind på en plads, som viser sig at være parkeringsplads ved en kunstgræsbane. Her er der 10 pladser for autocampere. På fodboldbanen er der et hold, der løbetræner. Glimrende underholdning til vores aftensmad. Marie forlanger, at vi åbner en flaske Amarone, hvilket vel er fair nok, for hun har jo næsten kun duftet til vinene…

Med friske jordbær og gode oste og et glas Amarone, bliver livet ikke meget bedre. I tilgift har vi en jernbane i ”baghaven” – lige bag boldbanen – så vi føler os helt hjemme. Gorgonzola smager fortrinligt til Amarone!!!

Da det ene fodboldhold er færdig med at træne og spille, dukker et nyt hold op. De står på banen i over en time og hører på træneren. Gud ved, om de har tabt deres sidste kamp, så der er meget, der skal samles op. Flere af dem tænker nok, at de hellere ville sidde hjemme foran fjernsynet og se Champions League…

Det sidste jeg ser, er at de løber en tur rundt på kunststofplænen – så kravler vi i seng!